Velkommen på Sleeve

Det her er første skridt ind i en ny verden, på en ny platform og derfor:

Velkommen & tak fordi du kigger ind.

Jeg synes det er perfekt timing at Sleeve tilbyder et sted, hvor man kan følge med i musikken og mennesket bag, langt fra reklamer og tech-giganter. I mange år har jeg jævnligt skrevet nyhedsbreve til alle dem, der over årene har meldt sig til. Dér deler jeg alt det, jeg ikke deler på de sociale medier og har mærket et stærkt fællesskab og en forbundethed, - en ægte klubfølelse. Den klubfølelse vil jeg udvide her på Sleeve.

Fordi Sleeve giver mig mulighed for at dele sange, video og lyd i god kvalitet og hvor det stadig er mig - og kun mig - der har rettighederne til det. Det føles som en stor frihed og åbner for et mod til at dele og en lyst til at være kreativ.

Lige nu arbejder jeg på nye sange og lige så snart vi bevæger os i studiet, sætter jeg gang i at dele processen med jer, der følger med. I får også nyt om koncerter og andre projekter. Men for nu - velkommen - vi skrives ved.

KH Signe

Follow to see more

Stay connected with new updates and posts. Follow now to catch what's new and exciting.

More stories...

Catch up on past updates, music releases, and everything else